Pragtfulde pæoner – lige nu i Brooklyn Botanic Garden

Facebooktwitterpinterestmail

Kaleandtell - Gul pæon

Pæoner så smukke og forskellige, at man sjældent har set mage. Her er billeder fra min tur i Brooklyn Botanic Garden, hvor staudepæonerne står smukkest lige nu.

 

Kaleandtell - Pæoner i BBG

Kaleandtell - Staudepæon i Brooklyn Botanic Garden

Pæoner, som har grønne urteagtige stængler og visner ned hver vinter, er staudepæoner (herbaceous Peonies på engelsk). Jeg har aldrig set så mange forskellige sorter med så stor variation i farver og kronbladenes former, som jeg så i Brooklyn Botanic Garden. Det var virkelig et betagende syn. Desværre var der ikke skilte på alle de enkelte sorter, så jeg kender ikke de forskellige sortsnavne.

 

Kaleandtell - Pink pæoner

Kaleandtell - Hvide pæoner

Kaleandtell - Pæoner i plantefamiliekvarteret i BBG

 

Brooklyn Botanic Garden har også en stor samling af træpæoner. Deres blomster ligner staudepæonernes, men de danner forveddede stængler og visner derfor ikke ned hver vinter, ligesom de urteagtige staudepæoner.

Træpæonerne blomstrer tidligere end staudepæonerne, og de var derfor afblomstret, da jeg var i Brooklyn Botanic Garden. Derfor har jeg ingen billeder, men jeg nævner dem, fordi der knytter sig en interessant historie til disse træpæoner.

Ifølge en omviser i Brooklyn Botanic Garden, har man i Japan stor kærlighed til pæoner, især træpæoner, og japanerne mener, at planten har særlige beroligende/lindrende (soothing) egenskaber. Derfor sendte Japan tusind træpæonplanter til New York efter 11. september. Desværre strandede de mange planter på havnen i Californien, fordi der var strejke, og pæonerne gik tabt. Japan sendte en ny ladning i december måned, og de mange frivillige i Brooklyn Botanic Garden måtte hjælpe med at få dem i jorden, inden den frøs, så træpæonerne kunne overleve vinteren. De trives fortsat godt og er en af havens stoltheder.

Billederne her er alle af staudepæoner, ikke træpæoner.

Kaleandtell - Pæon i Brooklyn Botanic Garden

Kaleandtell - Pæoner i blomst

Pæoner er ikke egnede som krukkeplanter på altanen, fordi de ikke bryder sig om at blive flyttet og ompottet. Der kan gå flere år efter flytning, før de blomstrer igen. Så jeg må nøjes med at nyde pæoner, når jeg besøger haver rundt omkring.

Jeg havde en rigtig fin tur i Brooklyn Botanic Garden. Det skriver jeg mere om en af de næste dage.

Læs mere om planteoplevelser i udlandet og plantepasning under ferien:

Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.