Spagnumfri jord til krukker og altankasser – for naturens skyld

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Ved du, at den pottejord, du fylder i altankasser og krukker, sandsynligvis belaster miljø og klima unødigt? Læs hvorfor og få tips til spagnumfri pottejord.

Earth_love_by_naxal_660pxFoto af Jeetendra23 – Eget arbejde, CC BY-SA 4.0, Wikimedia Commons.

Jeg har godt vidst det. Det er problematisk at bruge plantejord med spagnum til sin altanhave og vindueskarm. Det var en naturlig sag at diskutere på mit biologistudie for 15 år siden, og det britiske haveselskab, Royal Horticultural Society (RHS), har fokuseret på det i årevis.

Men hvad er løsningen? Det tog jeg på workshop om spagnumfri plantejord for at finde ud af.

Kaleandtell - ØsterGro logo

Hvilken skøn måde at bruge en fin tirsdag sommeraften!

Der var viden, entusiasme i overflod, planteelskere, udveksling af erfaringer og inspirerende grønne omgivelser i taglandbruget ØsterGro på toppen af et københavnsk tag.

Workshoppen var arrangeret i samarbejde med Haveselskabet København, den københavnske lokalafdeling af Haveselskabet.

 

 

Kaleandtell - ØsterGro taglandbrug

Så nu skal det handle om spagnum og spagnumfri pottejord:

Hvorfor skal jeg bruge spagnumfri jord?

Spagnum er et naturprodukt, der udvindes af tørvemoser. Det bruges i stor stil til den pottejord, så- og priklejord og surbundsjord, som vi køber i sække til vores haver, altaner, højbede og potteplanter.

Problemet med at bruge spagnum er – kort fortalt – at det ikke er bæredygtigt. Vi bruger spagnum hurtigere, end det kan gendannes. Udvindingsmetoderne ødelægger samtidig højmosernes økologiske balance, så denne unikke naturtype forsvinder med tab af levesteder for planter og dyr til følge. Derfor er brug af spagnum også miljøskadeligt. Desuden er der enorme kulstof-mængder bundet i højmoserne gennem tusinder af år, og kulstoffet frigives som CO2, når vi udnytter spagnumen. Altså er det heller ikke klimavenligt.

Schultz_Sphagnum_Peat_Moss_660pxSpagnum købt til jordforbedring. Foto af Ragesoss – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, Wikimedia Commons.

Hvorfor bruger vi så spagnum?

Der bruges store mængder spagnum i langt den meste plantejord, vi i dag kan købe i Danmark. Spagnum har rigtig gode egenskaber, som får vores planter til at trives. Men der er begyndt at komme kommercielle alternativer, som er nemme at bruge.

I dette indlæg kan du læse, hvad byhave-brugeren bør vide om spagnum, og hvordan du får frodige krukker med spagnumfri jord.

Mit indlæg bliver lidt omfattende, for det er avancerede sager. Men også spændende og vigtigt, for ligesom det er nemmere at være ligeglade med mennesker, man ikke kender, er det nemmere at bruge pottejord med spagnum, hvis man ikke ved, hvad spagnum er.

Hvis du allerede ved alt, du vil vide om spagnum, så hop ned til løsningen. Men ellers læs videre om de forunderlige sphagnum-mosser og deres fordele og ulemper i haver og på altaner.

Sphagnum_quinquefarium_2_660pxMikroskopi-billede af blade på sphagnum-mossen Sphagnum quinquefarium. Foto af HermannSchachner – Eget arbejde, CC0, Wikimedia Commons.

Hvad er spagnum? Og hvad er sphagnum?

Lad dig ikke forvirre af stavemåden med og uden h. Der er tale om to ting:

Sphagnum – med h – er det videnskabelige navn for planteslægten Tørvemosser.

Spagnum – uden h – er det sphagnum-baserede naturprodukt, som vi udvinder af højmoser og bruger til pottejord og jordforbedring.

Sphagnum.fimbriatum.2_660pxSphagnum fimbriatum. Foto af James Lindsey at Ecology of Commanster, CC BY-SA 3.0, Wikimedia Commons.

I det øverste lag af en højmose kan du se store flader af grøn, gul eller rødlig sphagnum-mos. Nedenunder findes meter-tykke lag af døde mosser. Herfra udgraver vi spagnum og tørv.

Sphagnum kan leve meget næringsfattigt, og den gør miljøet omkring sig surt, fordi den udskiller brint-ioner, når den optager næringsstoffer som natrium, kalium, calcium og magnesium. Høj koncentration af brint-ioner = lav pH = surt miljø.

Sphagnum_quinquefarium_660pxNærbillede af Sphagnum quinquefarium. Foto af HermannSchachnerEget arbejde, CC0, Wikimedia Commons.

Stor evne til at suge vand

Sphagnum kan suge rigtig meget vand. De små skæl-lignende blade består af store, døde celler med stærke cellevægge, som er omgivet af mindre, levende celler.1 På mikroskopi-billedet herunder kan du se netværket af de levende grønlige celler og de større døde og hvidlige celler.

De døde celler er perforerede og kan derfor suge vand, og sphagnum-mosser kan suge op til 20 gange deres egen tørvægt.1 Det bidrager til et meget vådt miljø i højmosen.

Sphagnum_angustifoliumStrukturen af et blad af Sphagnum angustifolium set under mikroskop. Mikroskopi-billede af HermannSchachner – Eget arbejde, CC0, Wikimedia Commons.

Det våde, sure og næringsfattige miljø i en højmose kan også være iltfattigt nede i dybden. Kombinationen gør den mikrobielle nedbrydning af døde plantedele meget langsom. Desuden indeholder sphagnums cellevægge kemiske stoffer, phenoler, som gør plantematerialet svært at nedbryde for mikroorganismer. Dette får de nedre lag af sammenpresset død sphagnum i mosen til langsomt at vokse sig tykkere og tykkere, op til 5 meter.

En højmose er en helt speciel type natur med livsbetingelser, som er så specielle, at kun få, tilpassede, arter af planter og dyr kan leve der. Disse arter har til gengæld svært ved at leve andre steder, fordi de kræver det sure og næringsfattige miljø. Så hvis vi mennesker gerne vil bevare disse arter, må vi bevare og beskytte højmoserne. Naturstyrelsen har beskrevet de danske højmosers tilstand og truslerne mod dem.

Peat_Cutting_near_the_Simli_Field,_Shetland_660pxUdvinding af tørv nær Simli Field, Shetland. Foto af Rog Frost, CC BY-SA 2.0, Wikimedia Commons.

Moser og mennesker

De sammenpressede nedre lag i højmosen er tørv. Det kan brænde, og i Danmark har mennesker gravet tørv i moserne siden engang i bronzealderen, omkring 1000-800 f. Kr..2 

I moderne tid blev tørveudvindingen mere intensiv, blandt andet under 1. og 2. verdenskrigs mangel på kul og koks. I processen drænede vi højmoserne og ændrede dermed kraftigt på det våde miljø, som sphagnum-mosserne både kræver og skaber. De afvandede højmoser blev dermed også egnede som landbrugsjord, og for eksempel dyrker man også i dag kartofler – Vildmosekartofler – i Store Vildmose nordvest for Ålborg.

Hvis man skærer et snit ned igennem en drænet højmose, er der nederst tørv med god brændværdi. Men længere oppe, nær det grønne lag af levende sphagnum, er de døde sphagnum-mosser mere løse, luftige og endnu ikke sammenpresset til rigtig tørv. Dette gør materialet dårligt at brænde, og tidligere kaldte man nedsættende dette lag for hundekød 3 (som i kød af dårlig kvalitet, antager jeg).

På et tidspunkt fandt nogen på at sælge hundekødet – nu med det mere værdineutrale navn spagnum – som naturmateriale til at dyrke planter i, både i professionelle gartnerier og i private haver.

Fritz Petzholdt (1805-1838), En mose ved Høsterkøb med tørvearbejdere, omkring 1829Fritz Petzholdt (1805-1838), En mose ved Høsterkøb med tørvearbejdere, omkring 1829, Statens Museum for Kunst.

Fordele ved spagnum som vækstmedie

Spagnum har flere egenskaber, der kan gøre det velegnet at dyrke planter i. Den vandsugende evne og den luftige struktur sørger for både vand og luft til rødderne.

Spagnums meget lave pH gør den sur og dermed egnet som vækstmedium til surbundsplanter som blåbær og rhododendron. Hvis pottemuld-producenten tilsætter kalk, neutraliseres pH, og dermed kan andre planter også trives i spagnum-blandingen.

Desuden er spagnum næringsfattigt. Planter skal jo have næringsstoffer for at vokse, og derfor kan det umiddelbart forekomme som en ulempe, at spagnum er næringsfattigt. Men det passer godt sammen med den moderne brug af gødning. Man (gartner eller pottejord-producenten) kan tilsætte den form for gødning i den koncentration, man ønsker. Spagnum fastholder ikke næringsstofferne, og derfor er de nemt tilgængelige for planterne.

Der er altså flere fordele ved spagnum-baserede jordblandinger. Men hvis vi gerne vil bevare højmoserne – en højst sårbar naturtype med et helt specielt plante- og dyreliv – må vi finde alternativer til sækkene med spagnum-baserede pottejord.

Iron_rich_soil_(3254934957)_660pxFoto af SuSanA Secretariathttps://www.flickr.com/photos/gtzecosan/3254934957/, CC BY 2.0, Wikimedia Commons.

Alternativer til pottemuld baseret på spagnum

Når vi vil dyrke planter i krukker, potter og altankasser, skal vi bruge en balanceret blanding af vækstmedie, som kan holde på både vand, luft og næringsstoffer, så de er tilgængelige for planternes rødder. Ligesom i spagnum-baseret pottemuld.

Det er nemt at købe og bruge pottejord i sække, når man, som jeg, er bybo. Og nemheden skal man ikke kimse af. Vi er nogle, der befinder os et sted i midten af skalaen mellem grå beton-bybo og militant øko-hippie. Vi vil gerne have glæde af lidt jord under neglene inde i byen, men vi har også andre pligter og glæder end kompostering og harpet sand.

Kaleandtell - Julie Priess og Jens Juhl om spagnumfri pottejordAgronom Julie Priess og økologisk kolonihavedyrker Jens Juhl under workshop om spagnumfri plantejord.

På workshoppen om spagnumfri plantejord talte Julie Priess. Hun er agronom, dvs. kandidat i jordbrugsvidenskab fra Københavns Universitet, og hun har skrevet speciale om spagnumfri jord: “Lav selv økologisk såjord og pottemuld: Vidensyntese og formidling til den økologiske haveejer”.

Julie Priess står bag Spagnumfri.dk, der endnu er i opstartsfasen, men vil bringe information om, hvor du kan købe spagnumfri jord, og hvordan du selv laver den. Du kan pt. finde Julies vejledning til at blande din egen såjord og pottemuld uden spagnum hos Havenyt.dk.

Jens Juhl har også stor viden om spagnumfri dyrkning, som han delte ud af på workshoppen. Hans kolonihave er igennem mange år blevet dyrket økologisk og spagnumfrit. Til dette bruger han blandinger af kompost, havejord og grus. Du kan læse Jens’ vejledning til spagnumfri surbundsjord, så-jord med mere hos Slottet i Smørmosen.

Dog er vi nogle byboere, som ikke har adgang til havejord og måske hverken lyst til eller mulighed for at kompostere vores køkken- og planteaffald. Hvad gør vi?

Hvor køber jeg spagnumfri jord?

Det er efterhånden muligt at købe spagnumfri plantejord, men det er endnu ikke særlig udbredt i Danmark, så man må se sig lidt for. Som udgangspunkt kan du være sikker på, at hvis ikke der står højt og tydeligt på posen, at indholdet er spagnumfrit, så er der brugt spagnum. Betegnelser som “økologisk” siger intet om brug af spagnum.

Derfor er jeg også umiddelbart skeptisk overfor den “Økologiske jord til højbede/plantekasser” som Farmergødning.dk producerer og sælger. Farmergødning.dk skriver intet om, at den er spagnumfri, men Livia fra ØsterGro og Julie Priess anbefalede Farmergødning på workshoppen, og de skriver, at produktet er spagnumfrit. Jeg er villig til at stole på, at de ved, hvad de taler om.

Som jeg forstod det på workshoppen, vil ØsterGro snart sælge mindre poser med produktet, så du ikke behøver at købe de store mængder, som Farmergødning sælger. Det kan også købes i EcoEgo-butikken på Nørrebro (Kbh.).

Kaleandtell - Champost Jordforbedring er spagnumfri

Champost er mere klare i spyttet om deres spagnumfri krukkejord. På hjemmesiden kan du finde en forhandlerliste ud fra dit postnummer, og der er ganske mange forhandlere efterhånden.

 

Kaleandtell - Tørvereduceret blomstermuld

Forleden så jeg denne blomstermuld i Lidl, som bryster sig af at være tørv-reduceret og med bæredygtige råstoffer. Men når man ser på indholdsoversigten, står højmosetørv (spagnum) alligevel nævnt som det første. Så hvor meget bedre – om overhovedet – end almindelig pottemuld, produktet er, står hen i det uvisse. Det bekræfter bare, at man skal se sig godt for.

Kaleandtell - Tørvereduceret blomsterjord

 

Flere offentlige genbrugsstationer laver kompost-baserede jordblandinger, som kan afhentes gratis. De er spagnumfri og laves af kompost, sand og jord, og de skulle kunne bruges direkte i bede og krukker. Men på workshoppen delte medlemmer af Haveselskabet København deres erfaringer med den slags plantejord, og de var ikke særlig gode, fordi stort set intet spirede i den hentede jordblanding. Så personligt vil jeg gerne høre nogle positive erfaringer, før jeg har lyst til at bruge det.

 

Konklusion

Foto af The Cookiemonster, CC BY-SA 2.0, Wikimedia Commons.

Beech_seedling_300pxHer går vi rundt og gør byen grønnere og hjerterne større med vores altaner, krukker, små haver og højbede. Lad os gøre det på en bæredygtig samt miljø- og klimavenlig måde. Det gør vi blandt andet ved at bruge spagnumfri jord.

Der er muligheder og faldgruber, når man er på jagt efter spagnumfri jord, men det kan købes i sække. Gennem tiden har jeg fragtet mange sække pottemuld hjem til altanen bag på min cykel. Næste gang bliver det en, som er spagnumfri.

 

 

Kilder – foruden de linkede:

1 PH Raven, RF Evert and SE Eichhorn: Biology of Plants, 6th ed., W.H. Freeman and company/ Worth Publishers, 1999, p. 414-415.
2 Pauline Asingh: Grauballemanden – portræt af et moselig, Moesgård Museum og Gyldendal, 2009.
3 Jysk Ordbog fra Peter Skautrup Centeret for Jysk Dialektforskning, Aarhus Universitet.

 

Få flere tips til din byhave:

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.