Nem opskrift på bagt æblekage, som er perfekt, når man er lækkersulten, men også lidt doven. Pimp med vanilje og kardemomme eller gå basisvejen med kanel.
Du er gået glip af noget, hvis du aldrig har smagt mulligatawny. Det er en skøn suppe med stor smag, som har rod i det indiske køkken i briternes fortolkning.
Lav en gulerodsdressing med god balance mellem sødt, surt og krydret. Det er også en oplagt mulighed for at bruge de gamle, kedelige gulerødder i grøntsagsskuffen.
Historiens første svinekebab? Hverken kosher eller halal, men hakket svinekød, det var hvad fryseren bød på af hakket kød, og jeg forsøger at tømme den, så svinekød blev det, da jeg lavede saftig og krydret squash-indrullet kebab i ovnen. Hakket oksekød eller lam vil helt sikkert også give et lækkert resultat.
Det er ikke så ofte, jeg bager kage. Jeg har dog længtes efter god, saftig, krydret gulerodskage, siden jeg forrige uge fik en virkelig kedelig, klæg version på en museumscafé, som skal forblive anonym. Denne opskrift er jeg vendt tilbage til mange gange, og den er skøn.
Farverne i denne rødkålssalat er utrolig flotte, synes jeg. Der er søde druer, knasende sprød bladselleri og appelsindressingen har dyb smag af krydderier og ristet sesamolie.