Tip til at bruge grøntsagsrester –
Det hele ligger i din dressing

Facebooktwitterpinterestmail

En stortsmagende asiatisk dressing kan hæve grøntsagsrester og basisgrøntager til aftensmad, som smager godt og samtidig er billig, sund og nem. What’s not to like?

Kaleandtell - Asiatisk dressing brugt til salat af grøntsagsrester

I mit basislager af grøntsager har jeg næsten altid gulerødder og rødløg. Der gemmer sig også meget ofte en rest kål i køleskabet, og fryseren rummer oftest edamame (grønne sojabønner) uden bælg. Det kan jeg lynhurtigt trylle om til en asiatisk salat, når jeg laver en asiatisk dressing, som giver grøntsagerne fyldig smag og balance mellem surt, sødt, salt og umami, som supplerer bitterheden i løg og kål.

Kaleandtell - Asiatisk bøf salat med lækker dressing

Her blev den grove salat af edamame, gulerod, rødkål og rødløg suppleret med snackpeber og vendt med den asiatiske dressing med ingefær.

Man kan komme skiver af stegt kød på toppen, fx kalveschnitzel, oksebøf, andebryst eller svinekotelet. Jeg kan godt lide at tilsætte en spiseskefuld sojasovs til hvert stykke kød, når det er næsten færdigt på panden, og så lade sojasovsen koge ind og glasere kødet. Det giver en særlig intens umami-smag til kødet, og salter det også, så lad være med at salte kødet inden.

Den asiatiske dressing laver du sådan:

Asiatisk dressing
Print Recipe
Antal personer
4 personer
Antal personer
4 personer
Asiatisk dressing
Print Recipe
Antal personer
4 personer
Antal personer
4 personer
Ingredienser
  • 1 spsk ristet sesamolie
  • spsk fiskesovs
  • spsk riseddike
  • 3 spsk citrussaft af cirka 1½ citron eller flere lime
  • 3 fed hvidløg presset
  • 4 cm ingefær revet
  • sukker efter smag
Antal personer: personer
Instruktioner
  1. Kom alle ingredienserne i et syltetøjsglas med låg, og ryst dem grundigt sammen, eller pisk dem sammen i en skål. Smag til med sukker eller den salte fiskesovs. Hæld dressingen i din grove salat og vend grundigt rundt, så den intense smag fordeles på alle grøntsagerne.
Recipe Notes

Riseddike er mere mild end de fleste andre eddiker og også en anelse sød. Hvis du ikke har riseddike og heller ikke vil anskaffe det, så prøv dig frem med fx hvidvinseddike og mere sukker.

Ristet sesamolie har en helt særlig smag og kan ikke umiddelbart erstattes af andet for at få den "rigtige" dybe, asiatiske smag. Læs evt. mere om ristet sesamolie.

 

Salaten med soja-glaseret kotelet på toppen bestod denne gang af følgende:
(2 personer + 2 x frokostrester)

  • 400 g edamame, optøede
  • 600 g gulerod, i kvarte skiver
  • 200 g rødkål, i strimler
  • 75 g rødløg (=½ stort rødløg), i kvarte skiver
  • 120 g snackpeber (=2 stk), i strimler
  • Asiatisk dressing, mængde som angivet i opskriften ovenfor
  • 2 kalvekoteletter, stegt og glaseret i 2 spsk sojasovs og derpå skåret i strimler

 

Du kan også bruge dine rester af kål til en helt anden type salat, som jeg har skrevet om her:
Brug spidskål og andre kålrester i en sprød salat med fennikel og frø

Kaleandtell - Kålsalat med birkes og spirer

 

Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.