Brownies med valnødder og chokoladekaramel

Facebooktwitterpinterestmail

Kaleandtell - Brownies med valnødder, hvid chokolade og chokoladekaramel

Himmelsk brownies for chokoladeelskere og kageopskrift nummer 2 fra Kageklippekortet.

Forestil dig, at du bider gennem silkeblød mørk chokoladekaramel, som har et stille strejf af krydret ingefær. Så kommer du til den fugtige, intense brownies og støder på en sprød, let bitter valnød og cremet sødme fra hvid chokolade. Så meget godhed i én mundfuld.

Jeg kan ikke skjule, at jeg er faldet lidt i svime over denne opskrift på brownies. Jeg tror faktisk, at det er kommet så vidt, at kagen har taget førerpositionen som min favorit blandt chokoladekager foran min Triple Choc Brownies, som ellers også taler til min store chokoladekærlighed.

Kaleandtell - Kagedej med hvid chokolade og valnødder

 

Brownies med valnødder og ingefær-chokoladekaramel
Print Recipe
Dette er en kraftig, tung brownies med lækkert fyld af valnødder og hvide chokoladestykker. Stødt ingefær i chokoladekaramelglasuren giver den et særligt, spændende strejf. Kagen er meget intens og dermed drøj i brug. Derfor bager jeg kun denne lille portion, med mindre jeg skal lave kage til mange kollegaer eller have mange gæster.
Antal personer
1 lille brownies form på 23x23 cm
Antal personer
1 lille brownies form på 23x23 cm
Brownies med valnødder og ingefær-chokoladekaramel
Print Recipe
Dette er en kraftig, tung brownies med lækkert fyld af valnødder og hvide chokoladestykker. Stødt ingefær i chokoladekaramelglasuren giver den et særligt, spændende strejf. Kagen er meget intens og dermed drøj i brug. Derfor bager jeg kun denne lille portion, med mindre jeg skal lave kage til mange kollegaer eller have mange gæster.
Antal personer
1 lille brownies form på 23x23 cm
Antal personer
1 lille brownies form på 23x23 cm
Ingredienser
Brownies med valnødder og hvid chokolade
  • 120 g smør blødt
  • 2 dl rørsukker
  • 2 spsk sirup
  • 2 stk æg
  • 1/4 tsk salt
  • 1 dl kakao
  • 1 dl hvedemel
  • 130 g hvid chokolade
  • 90 g valnødder
Chokoladekaramel med ingefær
  • 1 dl piskefløde
  • 2 spsk mælk
  • 2 spsk sirup
  • ½ tsk stødt ingefær eller efter smag. Kan udelades.
  • 130 g mørk chokolade (jeg foretrækker 56%)
Antal personer: lille brownies form på 23x23 cm
Instruktioner
Brownies
  1. Varm ovnen op til 175 grader uden varmluft. Beklæd en bageform med bagepapir (se størrelse ovenfor og kommentar herom nedenfor i blogteksten).
  2. Rør sukker, sirup og blødt smør hvidt. Tilsæt et æg af gangen og rør grundigt. Sigt kakao, hvedemel og salt i dejen, så klumper undgås. Vend rundt indtil dejen er jævn.
  3. Hak den hvide chokolade groft. Hak valnødderne meget groft. Vend begge dele i dejen og fyld den i formen. Bag kagen i ca. 20 minutter. Den må endelig ikke gennembages; der skal stadig hænge fugtige krummer ved, når du stikker i kagen. Lad kagen køle af.
Chokoladekaramel med ingefær
  1. Bring piskefløde, mælk, sirup og stødt ingefær i kog i en lille gryde. Hak imens chokoladen fint. Tag gryden af varmen og rør den hakkede chokolade i, så den smelter. Rør karamellen jævn og bred den ud over kagen. Glat glasuren og lad den køle af.
  2. Lad gerne kagen hvile med karamelglasuren i køleskabet indtil næste dag. Skær den ud i firkanter og servér.
Recipe Notes

Ingefær

Tilpas mængden af stødt ingefær til din egen smag. Den kan helt udelades, men jeg synes, at den er med til at gøre kagen til noget helt specielt, så jeg vil anbefale dig at prøve kagen med ingefær.
Da smagen af stødt ingefær aftager med tiden, skal du måske justere mængden efter, hvor frisk eller gammel den er. Jeg vil anbefale 1/3-1 tsk.

 

Kaleandtell - Brownies med valnødder og ingefær-karamel

 

Hvad gør man, når kageformen er for stor?

Jeg har efterhånden fået reduceret denne kageopskrift til en passende mængde. Det er en intens kage, som man ikke kan spise store mængder af, og de første gange endte jeg simpelthen med kage til alt for mange mennesker.

Nu passer portionen til en kageform på ca. 525 cm2. Det svarer til en kvadratisk brownies-form på 23×23 cm. Sådan én har jeg ikke, og det behøver du altså heller ikke at anskaffe dig, hvis du ikke har det i forvejen.

Jeg bruger min lille bradepande (som jeg i øvrigt er super glad for), der er lidt større end et stykke A4-papir. Den er i sig selv for stor til denne brownies, men jeg stiller bare en rugbrødsform i den ene side (se billedet). Det fjerner cirka 1/3 af pladsen i bradepanden, og voila, formen passer i størrelsen. Dejen er ikke særlig flydende, så den skal nok blive indenfor bagepapiret.

Så prøv at se, om du ikke kan finde en kreativ løsning, hvis din kageform er for stor. Bare husk, at det hele skal kunne tåle at komme i ovnen, og at du altid kan justere bagetiden lidt. En mindre form giver en tykkere brownies og dermed lidt længere bagetid.

Kaleandtell - Når kageformen er for stor

 

Er du også chokoman?


Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.