Grønt tårn med avocado og gedeost

Facebooktwitterpinterestmail

Kaleandtell - Grønt tårn med spirer, avocado og gedeost

Dette grønne tårn med revne rødder, spirer og avocado er flot, saftigt og mættende på en rar måde. Med gedeost på toppen er tårnet en dejlig solosalat, altså et komplet måltid.

Linsespirer bidrager med god smag, konsistens og mæthedsfornemmelse. De er hyggelige at lave selv. Jeg skrev om forleden, hvordan man nemt laver grønne spirer til maden.

 

Grønt tårn med avocado og gedeost
Print Recipe
Antal personer
4 personer
Antal personer
4 personer
Grønt tårn med avocado og gedeost
Print Recipe
Antal personer
4 personer
Antal personer
4 personer
Ingredienser
  • 500 g gulerod skrællet vægt; gerne forskellige farver
  • 550 g rødbeder skrællet vægt
  • 100 g rødløg renset vægt
  • 3 stk avocado
  • 180 g linsespirer af grønne linser
  • 2 stk citron saften heraf
  • 2 tsk salt eller efter smag
  • kværnet peber
  • 200 g gedeost af typen blød rulle
Antal personer: personer
Instruktioner
  1. Tag gedeosten ud af køleskabet, så den kan nå at få stuetemperatur og dermed større smag.
  2. Skræl gulerødder og rødbeder og riv dem groft, gerne på maskine. Skær rødløget i tern. Fjern sten og skræl fra de modne avocadoer og skær også disse i små tern.
  3. Bland i en stor skål de revne rødder, rødløg og avocado. Gem lidt grønt fra linsespirerne til pynt og bland resten af spirerne med de øvrige grøntsager. Vend grundigt rundt i salaten, så den bløde avocado blandes grundigt med resten og fungerer som bindemiddel. Smag salaten til med citronsaft, salt og peber.
  4. Lav et grønt tårn på hver tallerken lige inden servering: Fyld en mindre skål (ca. Ø 10 cm) helt op med salaten. Pres salaten godt sammen. Læg en stor tallerken over skålen, vend rundt og træk forsigtigt skålen op, så det grønne tårn står frit.
  5. Skær gedeosten i skiver. Gør gerne kniven våd med vand, så osten ikke hænger så meget fast på knivbladet. Anret skiver af gedeost på toppen af hvert grønne tårn og drys med grønne spirer som pynt. Servér.
Recipe Notes

Server eventuelt godt brød ved siden af til de ekstra sultne. Jeg foretrækker rugbrød.

 

Hvis ens linsespirer ikke har flotte grønne blade, som man kan pynte med, kan man i stedet bruge purløg. Under alle omstændigheder klæder grønt drys det røde grøntsagstårn.

Kaleandtell - Grønt tårn med spirer, avocado og gedeost

Facebooktwitterpinterestmail

2 Comments

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.