Facebooktwitterpinterestmail
Hyldebærsirup
Hyldebærsirup kan for eksempel bruges ovenpå pandekager, is og morgenmadens skyr. Den kan fryses til sorbet eller bruges til varm hyldebærpunch med ingefær.
Antal personer
1person eller 100
Antal personer
1person eller 100
Ingredienser
Hyldebærsaft, usødet (gav hos mig 1,3 L saft)
  • 2,4kg hyldebærrensede og ribbede
  • ½L vand
Til hyldebærsirup, per liter saft
  • 2stk vaniljestang
  • 400g sukkereller efter smag
  • 6stk grønne kardemommekapsler
  • 1stk kanelstang
  • 1stk citroneller efter smag
  • Atamontil at skylle glas med, kan udelades
Instruktioner
Hyldebærsaft, usødet
  1. Kom de ribbede hyldebær i en gryde med vandet og kog det roligt op. Vandet behøver ikke at dække, bærrene skal nok frigive en masse væske. Lad det koge roligt, indtil bærrene brister og frigiver saften, omkring 20-30 minutter.
  2. Sigt saften gennem en meget finmasket sigte eller et rent klæde/viskestykke, som gerne må blive misfarvet. Pres saft ud af bærrene og kassér dem derpå. De indeholder små kerner, som vi ikke vil have med. Mål saftvolumenet i et målebæger eller på en vægt (1 kg = 1 liter).
Hyldebærsirup
  1. Flæk vaniljestængerne, skrab kornene ud og bland dem v.h.a. et knivsblad på skærebrættet med lidt sukker, så de klistrede korn nemmere fordeler sig i siruppen.
  2. Kog hyldebærsaften op med dette vaniljesukker, de tomme bælge, sukker, kardemommekapsler og kanelstang, og lad det simre sagte ind, så siruppen bliver tykkere. Smag den til med sukker og kom til sidst citronsaft i efter smag, det hæver virkelig smagen, som eller er for flad.
  3. Skold syltetøjsglas eller skyld dem med Atamon iflg. flaskens anvisning. Skyl/skold også en lille sigte og brug den til at fange kardemommekapsler m.m., når du hælder den brandvarme sirup på de rene glas. Luk straks med låg og lad glassene køle af.
Recipe Notes

Hyldebærsirup på Atamon-skyllede glas kan holde sig i et mørkt skab vinteren over. Opbevar glasset i køleskabet i op til nogle uger, når du har taget hul på det.

Udelader du Atamon, bør du komme siruppen i køleskabet fra start.

Facebooktwitterpinterestmail