Facebooktwitterpinterestmail
Mulligatawny
Du kan lave suppen vegetarisk ved at bruge grøntsagsbouillon. Jeg synes dog, at den bliver bedre af at bruge god hønsebouillon. Vi plejer at lave denne store portion; så er der til os to i to dage samt en portion til fryser eller frokost. De smørstegte hvidløg sætter prikken over i’et, og de skal være frisklavede ved servering. Så halvér deres mængde og lav en frisk portion, hvis du serverer suppen over to dage, ligesom vi.
Antal personer
5personer
Antal personer
5personer
Ingredienser
  • 4små løg
  • 1stk porre(kan evt. erstattes af mere løg)
  • olie eller smørtil stegning
  • 3små æbler
  • 4stængler bladselleri
  • 3tsk spidskommenstødt
  • 1,5spsk garam masala
  • 2tsk gurkemeje
  • 2dåser hakkede tomater
  • 1,5L bouillonaf høns eller grøntsager
  • 150g røde linser
  • 4hele nelliker
  • 6stk grønne kardemommekapsler
  • 1stang kanel
  • 2stk laurbærblade
  • ½tsk chiliflagereller efter smag
  • 1stk citronøkologisk, revet skal heraf
  • 1dåse kokosmælk
  • saltefter smag
Smørstegte hvidløg
  • 5fed hvidløg
  • 50g smør
Ved servering
  • 2stk limesaften heraf
  • ½bundt frisk korianderhakket
Instruktioner
  1. Hak løg og porre og steg dem klare i fedtstof i en stor gryde ved lav varme. Hak imens bladselleri og æbler fint. Kom dem i gryden og lad det hele stege lidt. Tilsæt spidskommen, garam masala og gurkemeje og steg forsigtigt nogle minutter mere.
  2. Fyld bouillon, hakkede dåsetomater og røde linser i gryden med de stegte grøntsager. Tilsæt laurbærblade, nelliker, kardemommekapsler, kanelstang og chiliflager og bring suppen i kog. Lad den koge stille i 30 minutter til linserne er møre og kogt ud, så de jævner suppen. Rør nogle gange undervejs.
  3. Tilsæt kokosmælk og revet citronskal og lad suppen koge yderligere 5 minutter. Smag til med salt. Hvis du vil servere suppen over flere dage, så del den op nu og køl gemme-portionen ned.
Hvidløgssmørsovs
  1. Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver og steg dem lige så stille møre i smør på en pande, så du får en hvidløgssmørsovs. Pas på, at hvidløgene ikke bliver brune, brankede og bitre.
Servering
  1. Lige før servering, blandes limesaften i den brandvarme suppe. Øs suppen op i dybe tallerkener eller skåle, dryp med rigelig hvidløgssmørsovs og pynt med masser af hakket frisk koriander. Sig til dine medspisere, at der er hele krydderier i suppen (kardemommekapsler, nelliker, kanelstang og laurbærblade), som ikke skal spises.
Facebooktwitterpinterestmail