Her kommer opskriften på de balsamicoglacerede rødbeder og smørristede svampe, som var en del af hovedretten til nytårsmenuen.
Der var rester af de bagte rødbeder, og disse brugte jeg i en solosalat med rå farvede gulerødder og syltet butternutsquash med belugalinser, feta og karse.
Først til opskriften på nytårsrødbederne.

Antal personer |
4 personer |
|
|
![]() |
Portionen giver rester af bagte rødbeder og balsamicoglace, som kan bruges til andre ting, fx den nævnte belugalinsesalat.
(Bær over med, at billedet til venstre viser belugalinsesalaten, ikke de bagte rødbeder.)
|
- 1 dl balsamico
- 1 spsk honning
- 3 stilke frisk timian
- 1 kg rødbeder små, gerne kuglerunde
- 2 stk kejserhatte
- 30 g Karl Johan-svampe tørrede
- smør til stegning
- bredbladet persille hakket, til at drysse over
- Kom ingredienserne i en lille kasserolle og kog dem ind til cirka det halve.
- Fjern timianstilkene og hæld den varme glace i en lille beholder, gerne én, som kan gå i mikroovn. Når glacen er nedkølet, kan den opbevares flere uger i køleskab. Den bliver tyk, men bliver nemmere at arbejde med, når den genopvarmes, fx i mikroovn.
- Opvarm ovnen til 170 grader (uden varmluft)
- Vask rødbederne grundigt uden at lave hul på skindet. Lad dem beholde 1-2 cm top og eventuel tynd rod, så de ikke bløder.
- Læg rødbederne i et ovnfast fad og dæk med låg eller staniol. Bag dem i ca. 2 timer, indtil de er helt møre.
- Smut skindet af rødbederne. Det går nemmere, hvis de meget varme rødbeder får et kuldeshock i koldt vand og pilles straks derefter. Skær toppen af, men behold gerne noget tynd rod, som kan se dekorativ ud.
- Udblød de tørrede Karl Johan-svampe i vand i minimum 30 minutter. Dræn dem og skyl fri for jordrester og andet skidt.
- Rens kejserhattene med en pensel eller køkkenrulle. Undgå at skylle dem. Skær dem i mindre stykker
- Rist svampene i smør på en pande. Krydr med salt og kværnet peber.
- Vend de lune, bagte rødbeder i balsamicoglace i en skål. Krydr med salt og kværnet peber. Anret dem sammen med svampene og drys med hakket persille.
Balsamicoglace kan forberedes i god tid inden servering.
Det samme gælder rødbederne, som man kan servere kolde eller genopvarme i mikroovn.
Solosalat med rødder, syltet græskar, belugalinser og feta
Et par dage efter nytår brugte jeg resten af de bagte rødbeder og balsamicoglacen i en solosalat sammen med andre nytårsrester, nemlig hvidvinssyltet butternutsquash og oreganoolie. For at få proteiner og god substans, tilføjede jeg belugalinser og rå gulerødder i forskellige farver (hvid, gul, lilla).
Her er, hvad jeg gjorde:
- Kog belugalinser i dobbelt volumen vand med en bouillonterning, indtil de er møre, ca. 20 minutter.
- Vend de varme linser med lidt af syltelagen fra butternutsquashen. Lad dem køle lidt eller helt af.
- Rens de farvede gulerødder og skær dem i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Vend dem med oreganoolie og lad dem trække lidt.
- Skær de bagte rødbeder i passende stykker og vend dem med balsamicoglace (opvarm evt. denne i mikroovn, så den bliver tyndere og derved nemmere at fordele).
- Skær eventuelt skrællen af de syltede butternutsquash-skiver og skær dem i mindre stykker.
- Anret belugalinser, farvede gulerødder, rødbeder og syltet butternutsquash på et fad. Drys med smuldret feta og totter af karse.