Facebooktwitterpinterestmail
Spicy gulerodssuppe med ingefær
Antal personer
4personer, måske 5
Antal personer
4personer, måske 5
Ingredienser
Gulerodssuppe
  • 2store løghakkede
  • olivenolietil stegning
  • 4store fed hvidløghakkede
  • 30g ingefærrenset vægt, hakket
  • 1tsk chiliflagereller anden slags chili efter smag
  • 1300g gulerodrenset vægt
  • 8dl bouilloneller gemt kogevæske fra linser/bønner/kikærter
  • 200g røde linser(svarer til ca. 2,4 dl)
  • 1,5dl græsk yoghurt(Jeg brugte 10%) eller lidt fløde, creme fraiche eller kokosmælk
  • ½stk citronsaften heraf, eller efter smag
  • salt og kværnet peberefter smag
Til servering
  • 1,5dl skyreller græsk yoghurt
  • 1spsk ristet sesamolie
  • 30g pekannøddereller valnødder
  • 4kviste bredbladet persilleeller andet grønt drys, fx purløg eller kørvel; hakket
Instruktioner
  1. Svits de hakkede løg i olivenolie i en stor gryde, indtil de er bløde og klare, ca. 5 minutter. Tilsæt hakket hvidløg, ingefær og chiliflager og steg et par minutter længere, indtil det hele dufter.
  2. Gem en tynd gulerod til pynt og skær resten af gulerødderne i halvtykke skiver. Kom dem i gryden med løgene. Tilsæt bouillon og røde linser og bring det hele i kog. Væsken behøver ikke at dække gulerødderne, de skal nok blive møre af dampen. Skru ned for varmen, når det koger, og lad det småkoge, indtil gulerødder og linser er meget møre, ca. 20-30 minutter.
  3. (Stav-)blend suppen jævn og spæd med kogende vand (fra elkedel), indtil du synes, at konsistensen er passende. Kom den græske yoghurt i og blend den ud. Smag suppen til med salt, kværnet peber og eventuelt lidt koncentreret bouillon. Bring suppen i kog igen og smag den til med citronsaft. Lad den ikke koge for længe efter, at citronsaften er tilsat.
  4. Server suppen i dybe tallerkener eller skåle med en klat skyr eller syrlig yoghurt, dryp af ristet sesamolie, hakkede pekannødder, tynde skiver rå gulerod og drys af hakket persille.
Facebooktwitterpinterestmail