Skyl æblerne og fjern kernehus. Fjern kun skrællen, hvis det er grove madæbler. Skær dem i både og læg dem i et mellemstort ovnfast fad. Dryp citronsaften over. Hvis du bruger vaniljestang, så skrab kornene ud, bland dem med lidt sukker og drys det over æblerne.
Bland mel, brun farin, kanel og evt. kardemomme. Hak koldt smør i – evt. vha. en food processor – så du får en smågrynet masse. Fordel den over æblerne og tryk det lidt fast.
Bag æblekagen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Servér lun med god creme fraiche (jeg bruger 18%) eller flødeskum.
Recipe Notes
Du kan forberede til og med trin 3 og stille fadet køligt, indtil du vil bage kagen. Den smager bedst, når den er lun.