Facebooktwitterpinterestmail
Suppe med butternut, chorizo og bønner
Kombinationen af spicy pølser, dyb røgsmag fra røget paprika og den søde butternutsquash er dejlig og tilfredsstillende. Brug derfor nogle godt krydrede pølser af ordentlig kvalitet. Den rød-gule suppe er flottest, hvis de grønne bønner bevarer sin klare grønne farve. Derfor anbefaler jeg, at du tilbereder dem for sig selv.
Antal personer
5personer
Antal personer
5personer
Ingredienser
  • 400g chorizofersk, eller andre gode, faste krydrede pølser
  • 2tsk olietil stegning
  • 1stort løghakket
  • 3store fed hvidløghakkede
  • en sjat vin(alternativt lidt vineddike), til afkogning af gryde
  • 1,3L grøntsagsbouilloneller kogevæske fra de hvide bønner
  • 700g hvide bønner(cannellini), forkogte
  • 1stk butternutsquashskrællet og skåret i stykker på ca. 2,5 cm
  • 250g majskernerfrosne
  • 500g stangbønnereller 250 g grønne bønner + 1 grøn squash
  • 2tsk røget paprika
  • 2stk laurbærblade
  • 2tsk tørret oreganoeller dobbelt så meget frisk oregano
  • salt og kværnet peberefter smag
Instruktioner
  1. Gennemsteg pølserne i lidt olie i en stor gryde. Tag dem op og læg dem til side. Hvis de har afgivet meget fedt, så kasser eventuelt noget af det, men husk, at der er masser af god, krydret smag i chorizofedtet. Steg det hakkede løg gyldent og blødt i resten af fedtstoffet, 5-8 minutter. Tilsæt til sidst de hakkede hvidløg og steg 1 minut mere. Tilsæt røget paprika og steg ½-1 min.
  2. Kog gryden af med en sjat (rød-)vin, så alkoholen løsner stegearomaerne. Tilsæt bouillon, skrællet butternut i tern, de kogte hvide bønner, laurbærblade og oregano. Bring gryden i kog og lad suppen simre ca. 15 minutter, indtil butternutsquashen er mør. Skær undervejs pølserne i mindre stykker og kom dem i suppen, mens den koger.
  3. Hvis du bruger grøn squash, så skær den i stykker ligesom butternutsquashen og kog dem med i suppen de sidst 3 minutter.
  4. Hvis du bruger friske stangbønner eller rå grønne bønner, så tilbered dem gerne for sig selv, så de ikke får for meget og bliver vissengrønne og udkogte. Nip dem og skær dem i mundrette stykker. Damp eller blanchér dem i en separat gryde, indtil de er møre. Giv dem et kuldeshock i koldt vand og dræn dem. Så er de klar til at komme i den brandvarme suppe ved servering.
  5. Smag suppen til med masser af kværnet peber og salt, måske også lidt røget paprika. Kom til allersidst de frosne majs (og eventuelt frosne grønne bønner skåret i mundrette stykker) i suppen og giv det hele et opkog. Sérver straks ved at komme lidt af de flot grønne (stang)bønner i hver tallerken og øse den varme suppe over.
Recipe Notes

Suppen kan fryses.

Du kan eventuelt drysse med lidt hakkede krydderurter, fx frisk oregano eller bredbladet persille, ved servering. Det er dog mest for farvespillets skyld, hvis du synes, at der mangler noget frisk grønt.

Facebooktwitterpinterestmail