Syltede rødløg

Facebooktwitterpinterestmail

Lækre, let sprøde og med den mest fantastiske pink farve. Jeg har lavet disse sur-søde syltede rødløg et utal af gange. De er alsidige og rigtig gode til at give farve og syrlig kontrast til fede ting.

Kaleandtell_syltedde rødløg14

Opskriften nedenfor giver en relativt stor portion, men rødløgene kan bruges til alt muligt, så vi får dem sagtens spist.
De kan fx bruges til:

  • salater
  • ovenpå blendede supper, hvor de giver farve og syre
  • som surt til stegt kød, fx lammesteg, svinekotelet eller hakkebøf
  • i burgers og sandwiches
  • smørrebrød, både hverdagens leverpostejmad og festfrokostbordet. Et år til påske serverede jeg skiver af lammeculotte, ærtepuré med citron og hvidløg samt syltede rødløg. Det var smukt i farverne og smagte fabelagtigt på rugbrød.

Krydring efter smag og humør

De syltede rødløg kan tilsættes de smage, man kan lide og som passer til det, man vil bruge rødløgene til. Jeg varierer smagsgiverne efter humør og tilgængelighed.

Frosne bær, fx hindbær eller blåbær, kan tilsættes for at give smag af frugt, sol og sommer. Jeg har også med held brugt frosne stykker rabarber.
Opskriften, som jeg i tidernes morgen tog udgangspunkt i, brugte hindbæreddike frem for smagsneutral eddike, og man kan således sagtens bruge frugteddike, hvis man har lyst til det.
Jeg synes, at det er nemt i stedet at tilsætte en håndfuld frosne bær, når eddikelagen koges op, og jeg synes ikke, at det gør noget, at der er bærstykker i de færdigsyltede løg.

Brug gerne krydderurter. Jeg foretrækker at bruge de friske fra altanen, og jeg kan især godt lide rosmarin og (citron-)timian. Laurbærblade er klassikere til syltede sager, og estragon giver en strejf af anis, som mange godt kan lide.

Her er ideer til smagssammensætninger, jeg godt kan lide:

Kaleandtell_syltede rødløg7

Vaniljestang, kanelstang, nelliker, grøn kardemomme og allehånde (i midten). Det smager godt til krydret vintermad, også julefrokosten.

Kaleandtell_syltede rødløg6

Til indisk eller mellemøstlig mad bruger jeg gerne ingefær, citronskal, spidskommen, korianderfrø, kanelstang og grøn kardemomme.

Kaleandtell_syltede rødløg8

Enkel, all round krydring med tynde skiver ingefær samt saft og skal af økologisk citron.

Jeg kan godt lide at bruge vanilje sammen med rødløgene. Fordi jeg køber vaniljestænger i hundredvis online, tillader jeg mig at fråse med dem. Hvis man ikke vil ofre en frisk vaniljestang, kan man bruge hjemmelavet vaniljesukker i stedet for almindeligt sukker i opskriften. Tilsæt også gerne nogle af de tomme vaniljebælge til eddikelagen.

Hjemmelavet vaniljesukker laves meget simpelt ved at blande sukker med de vaniljebælge, man har skrabet kornene ud af og brugt til andre retter. De tomme bælge indeholder stadig god smag, som med tiden afgives til sukkeret. Opbevares i en tæt beholder.

Kaleandtell_vaniljesukker2

Hjemmelavet vaniljesukker kan bruges i opskriften i stedet for almindeligt sukker.

 

Kaleandtell_syltede rødløg9

Senest, da jeg syltede rødløg, brugte jeg vaniljestang, skal og saft af citron, ingefær, grøn kardemomme og rosa peberkorn.

Kaleandtell_syltede rødløg10

Rødløgene er klar til at trække med eddikelage og smagsgivere.

Kaleandtell_syltede rødløg11

Den pink farve trækker ud og fordeler sig på et døgns tid.

Klar til at servere.

Klar til at servere.

 

Syltede rødløg
Syltede rødløg
Print Recipe
Grundopskriften kan tilføjes de smagsgivere og krydderier, man kan lide, og som passer til det, man vil servere rødløgene til. Portionen passer til et patentglas på 0,75 L.
Antal personer
8 portioner eller mere
Ventetid
8 timer minimum, men helst 1 døgn.
Antal personer
8 portioner eller mere
Ventetid
8 timer minimum, men helst 1 døgn.
Syltede rødløg
Syltede rødløg
Print Recipe
Grundopskriften kan tilføjes de smagsgivere og krydderier, man kan lide, og som passer til det, man vil servere rødløgene til. Portionen passer til et patentglas på 0,75 L.
Antal personer
8 portioner eller mere
Ventetid
8 timer minimum, men helst 1 døgn.
Antal personer
8 portioner eller mere
Ventetid
8 timer minimum, men helst 1 døgn.
Ingredienser
Grundopskrift
  • 280 g rødløg renset vægt
  • 1,5 dl lys lagereddike
  • 2,5 dl vand
  • 4 spsk sukker evt. hjemmelavet vaniljesukker
  • 1 lille citron saften og evt. skal i strimler, hvis økologisk
  • salt efter smag
Smagsgivere efter humør og personlig smag, for eksempel
  • 10 stk. peberkorn sorte eller rosa
  • 10 cm frisk rosmarin
  • 1 lille håndfuld brombær frosne
Antal personer: portioner eller mere
Instruktioner
  1. Skær de rensede rødløg i smalle både og pak dem tæt i et patentglas (alternativt en boks, som kan tåle kogende vand).
  2. Kog eddike, vand, sukker og salt op i en kasserolle. Tilsæt de af smagsgiverne, som har godt af et opkog, fx frosne bær, peberkorn, bælg og korn af vaniljestang, kardemommekapsler, kanelstang og krydderurter så som (citron-)timian og rosmarin.
  3. Tag kasserollen af varmen, når væsken er i kog og sukkeret er opløst.
  4. Tilsæt citronsaften. Den bliver let bitter, hvis den koger med.
  5. Smag til med sukker og salt.
  6. Hæld den brandvarme lage over rødløgene. Luk patentlåget og lad glasset køle af. Fyld evt. koldt vand i vasken eller opvaskebaljen og stil glasset heri, så det køler ned hurtigere.
  7. Stil i køleskabet og lad rødløgene trække, helst 1 døgn. De kan også spises efter 8 timer, men så er den flotte pink farve ikke helt færdigudviklet endnu.
Recipe Notes

Holdbarhed: Nogle uger i køleskabet.

Citron kan udelades; brug da lidt mere eddike.

 

Prøv også syltede rødløg til barbeque, mexikanske tacos og vegetar-tilbehør med mungbønner:


Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.