Syltede rosiner – gyldne godter til ost, salat, sandwich, confit de canard og …

Facebooktwitterpinterestmail

Kaleandtell - Syltede rosiner

Det startede med en helt fantastisk ristet broccoli-sandwich i Brooklyn. Sådan lærte jeg syltede rosiner at kende. Læs om de senneps-syltede gyldne godter, som har sødme, syre og stærkt spark.

Sandwichen var noget af en overraskelse. Den lune bolle var fyldt med ristet broccoli, ricotta, pinjekerner og syltede rosiner (pickled raisins). Et sted dernede gemte sig også stærk sennep, måske blot smurt på brødet. Det smagte fantastisk!

Stedet var Lincoln Station i Brooklyn-kvarteret Crown Heights nær Brooklyn Botanic Garden. Vi kom forbi ved et tilfælde og spiste frokost i solen ved et af de få borde på fortorvet. Indenfor er der flere borde, men også mange mennesker, for stedet er populært. En glimrende café, jeg gerne vender tilbage til.

Kaleandtell - Sandwich med ristet broccoli, ricotta og syltede rosiner - Lincoln Station, Brooklyn

 

Jeg var vild med de syltede rosiner, som havde en dejlig kombination af surt og sødt. Sådan nogle måtte jeg prøve at lave, så hjemme igen søgte jeg efter opskrifter og kunne forstå, at pickled raisins er ganske udbredt i USA. Jeg sjussede mig frem til en fremgangsmåde, som giver sennepsstærke syltede rosiner a la sandwichen fra Lincoln Station.

Man kan bruge dem til alt muligt. Til ost, i forskellige salater, i sandwich og som tilbehør til kød, gerne noget fedt og stortsmagende, som har godt af surt-sødt-stærkt modspil, fx confit de canard (andelår konserverede i andefedt).

Jeg har indtil videre brugt dem i en salat med ristet broccoli, rødløg og parmesan, som jeg skriver om i morgen. (Opdatering: Broccolisalat version 2.0 – Ny udgave af en moderne klassiker)

Kaleandtell - Syltede sultanaer med sennep

 

Syltede rosiner
Print Recipe
Man kan bruge de smagsgivere man har lyst til. Denne version er ret stærk. Man kan i stedet bruge en kvist frisk rosmarin eller timian, evt. et laurbærblad, måske lidt citronskal. Vil man bruge rosinerne til ost, kan man bruge ½ stang vanilje.
Antal personer
1 syltetøjsglas a 4 dl
Antal personer
1 syltetøjsglas a 4 dl
Syltede rosiner
Print Recipe
Man kan bruge de smagsgivere man har lyst til. Denne version er ret stærk. Man kan i stedet bruge en kvist frisk rosmarin eller timian, evt. et laurbærblad, måske lidt citronskal. Vil man bruge rosinerne til ost, kan man bruge ½ stang vanilje.
Antal personer
1 syltetøjsglas a 4 dl
Antal personer
1 syltetøjsglas a 4 dl
Ingredienser
  • 150 g gyldne rosiner (sultana-rosiner)
  • 1,2 dl lys lagereddike
  • 1,2 dl vand
  • 2 spsk rørsukker eller brun farin
  • 4 stk peberkorn
  • 1 stk tørret chili eller efter smag; kan udelades
  • 1 tsk grov sennep eller 1 tsk sennepskorn, som ristes
  • 0,5 tsk salt
Antal personer: syltetøjsglas a 4 dl
Instruktioner
  1. Kog alle ingredienser med undtagelse af rosinerne op i en kasserolle. Smag til, husk at rosinerne er meget søde, så det skal lagen ikke være.
  2. Tilsæt rosinerne og lad det simre i 2 minutter. Skold imens dit syltetøjsglas.
  3. Hæld rosinerne på glas og dæk dem med brandvarm lage. Luk låget med det samme og lad glasset køle ned. Lad det derefter trække mindst 1 døgn i køleskabet. Det kan holde sig i ugevis.
Recipe Notes

Hvis man har mere lage, end der kan være i ens sylteglas, kan man bruge det som eddikedressing ovenpå diverse salater.

 

Se også disse sylteopskrifter:


Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.