Montiel er et fund blandt restauranter i Barcelona

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Blandt restauranter i Barcelona har Montiel i Born (La Ribera) uden tvivl været min bedste oplevelse. Den er et fund for pengene og laver legende og smuk moderne spansk mad af lokale råvarer.

Det er nu et par uger siden, vi kom hjem fra Barcelona, hvor vi tilbragte nogle dejlige, solrige dage i juleferien. Ferietræghed, januartravlhed og internetnedbrud har siden fået bloggen til at stå stille, men nu må jeg igang, for jeg vil så gerne dele nogle af de skønne madoplevelser, jeg havde i Barcelona. Så de næste par uger står i Barcelona-lys. Du får gode tips til klassiske tapas, moderne tapas, vegetar- og vegansk mad samt meget mere. Jeg lægger ud med den mest betagende middag fra den dejlige tur.

Både Rasmus og jeg havde store forventninger til Restaurant Montiel. Vi var der nemlig også i december 2012, hvor vi blev ganske overraskede over den gode oplevelse. Så da Rasmus i efteråret drømte sig væk til lune Barcelona og foreslog en juletur dertil, var Montiel absolut et af minderne, som lokkede os tilbage.

Vi var glade for gensynet. Stedet har stadig meget behagelig betjening og god, eventyrlysten mad. Lad dig ikke narre af den sølle hjemmeside; det er et seriøst sted. Der sker lidt mere på Montiels Facebook-side.

Montiel kører kun med én tastingmenu (68 euro), så man skal være lidt modig og tillidsfuld, og det er ikke stedet for kræsne sjæle. De spørger dog udførligt til allergier og særlige fravalg, og eftersom personalet er meget venligt og imødekommende, stoler jeg på, at de tager hensyn, hvis man ved middagens begyndelse siger sine forbehold.

For os er det en særlig oplevelse, når mad og vin går op i en højere enhed, og vi valgte derfor også den tilhørende vinmenu (30 euro). Det kan virke voldsomt med syv glas vin, og jeg aftalte derfor med mig selv, at det var ok ikke at drikke ud. Men hver skænkning var tilpas lille og med tilbud om opfyldning til de mere hårdhudede.

 

Kaleandtell - Restaurant Montiel appetizer

Kokken søgte tilbage mod naturen, da han kreerede appetizeren. En lille sprød fuglerede af pasta med et salt trøffelæg, frisk rosmarin og chips med bl.a. safran og wakame-tang. Ved siden af et gult grøntsagsbed med ricotta-fyldte “grøntsager” lavet af græskar og sød kartoffel på et lag af gule smørbagte krummer.

Kaleandtell - Græskar, sød kartoffel og ricotta

 

Derpå fik vi ceviche af stor ravfisk med citrus og chili samt salt sorbet af Leche de tigre, som er den marinade af citrus, chili, løg, salt og peber, som man marinerer ceviche i.

Jeg er glad for ceviche, og jeg kunne konstatere, at der i øjeblikket er en ceviche-trend på mange restauranter i Barcelona. Men her var den ekstra lækker på grund af den kolde, men bløde tigermælkeis, som balancerede smukt mellem syrligt, salt og stærkt.

Kaleandtell - Ceviche med tiger milk is

 

Små hele blæksprutter, kylling og friskbælgede ærter i en fin boullion med frisk mynte.

Kaleandtell - Små blæksprutter og nye ærter på Montiel, Barcelona

 

Confiteret due, mørke svampe, appelsinskum, en slags salt mælkeis, sød løgkompot og stærk mikrogrønt.
Duen smagte godt og saftigt, men retten som helhed fungerede ikke for mig. Den var alt for sød, nok hovedsageligt på grund af appelsinskummet. Der manglende afbalancerende syre.

Kaleandtell - Restauranter i Barcelona - Due, svampe og appelsin på Montiel

 

Hummer, safranmayonnaise og spansk lufttørret skinke på ris med intens smag af fisk og skaldyr.

Kaleandtell - Hummer og safranaioli på Restaurant Montiel

 

Den var lidt brun-i-brun, men smagsintensisteten var vidunderlig. En stor ravioli fyldt med and og pære i en portvinsreduktion med purløg og ristet foie gras på toppen.

Kaleandtell - Ravioli med and, pære, foie gras og portvinssauce

 

Saftig pattegris med sprødt skind, cremet hvid bønnepuré og en lille, frisk, finthakket salat med fennikel og pære.

Kaleandtell - Pattegris, hvid bønnepure og fennikel-fennikel-salat

 

Jeg sidder tit og vakler mellem en frisk dessert og en intens chockoladedessert. De er dejlige på hver sin måde… bum, bum, hvad skal man vælge…? Det talte derfor til mit desserthjerte, at kokken havde valgt at servere begge dele i Montiels tastingmenu.

Det er et indlysende valg for mange restauranter i Barcelona at bruge citrus her om vinteren, fordi det er lokale råvarer i sæson. Jeg var dog særlig begejstret for denne fortolkning.

Citrus-diversitet var rettens navn, og det var meget beskrivende, for den illustrerede, hvor beslægtede og dog forskellige citrusfrugters smage er.

Mandarinsorbet, appelsinis, lemoncurd, en citrus-creme, jeg ikke kunne smagsbestemme, og en citruskage vædet med mere citrus. Uhm!

Kaleandtell - Dessert med citrus diversitet på Montiel, et fund blandt restauranter i Barcelona

 

Med den sidste dessert var vi tilbage til naturen i jordhøjde. Det beskrivende navn Origin of the truffle, trøflens oprindelse, indikerede, at der gemte sig en bitter og mørk chokoladetrøffel under chokoladekagekrumme”jorden”. Oven på var der chokoladeis, friske skovbær og kastanjecreme.

Der var et sjovt og uventet twist. “Jorden” var iblandet pufsukker, som giver små eksploderende puf i munden, når sukkeret bliver vådt. Det var en forunderlig sanseoplevelse.

Kaleandtell - Chokoladedessert med pufsukker og bær

 

Som om det ikke var nok med to desserter, sluttede vi af med petit fours af hjemmelavet marcipan, hvide chokolader fyldt med syrlig creme, sprøde chokoladesmåkager og chokolader fyldt med blød nøddepraline.

Kaleandtell - Petit fours på Restaurant Montiel

 

Vi havde en rigtig dejlig aften på Montiel, som jeg synes stadig har et godt forhold mellem pris og kvalitet. Bevares, til ca. 1500 kr for tastingmenu med 10 retter og tilhørende vinmenu til to personer er det ikke et billigt sted, men man får meget for pengene.

Nogle få af retterne fungerede ikke perfekt. De tre slags chips i appetizeren manglede smag og sprødhed, og duen med appelsinskum var alt for sød. Og enhver, der har set et par programmer med Mette Blomsterberg, har lært teknik til at lave pænere fyldte chokolader end de serverede petit fours.

Andre af retterne gjorde mig endog meget glad. Ceviche med is af Leche de tigre smagte vidunderligt; frisk og tilpas syrlig og med et strejf af stærk chili. Raviolien med and, pære og portvinsreduktion var intens og dejlig. Det var en supersjov fornemmelse med pufsukker i chokoaldedesserten og Citrusdiversitet var skøn og meget illustrativ med de forskellige citrussmage.

Som de næste dages blogindlæg vil vise, kan man spise godt og meget forskelligt på andre restauranter i Barcelona, men Montiel står stadig som den bedste madoplevelse, jeg har haft i byen.

Update: Her kan du se mine tips til mad, drikke og andre rare ting i Barcelona

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.