Bæst på Nørrebro – når hjemmelavet virkelig er lavet helt fra bunden

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Kaleandtell - BæstNår de siger hjemmelavet på den italienske restaurant Bæst, mener de det virkelig. På husets 1. sal laver de selv italienske pølser, skinker og andet charcuteri af økologisk kød. Mozzarella, mascarpone og andre friske oste laver de dagligt af dansk økologisk mælk. Det er en særlig oplevelse i København.

Bæst ligger i Guldberggade på Nørrebro (København), lige ved Empire Bio.

Der er en afslappet stemning med helt åbent køkken, og stedet er populært. Der var stort set fyldt af både par, venner, børnefamilier og mindre selskaber den onsdag, vi var der. Man skulle tro, at det åbne køkken og den brændefyrede pizzaovn ville give for meget lyd og lugt, men det var faktisk ikke tilfældet. Jeg synes, at der var ganske behageligt.

Kaleandtell - Charcuteri fra Bæst

Mine madbilleder fra Bæst er desværre ikke blevet særlig gode, så i stedet får I en liste over de mange, mange retter, som var en del af den smagsmenu, “Store Bæst” til 495 kr per person, vi bestilte for at komme hele køkkenet rundt. Man kan også vælge “Lille Bæst” (325 kr) eller a la carte blandt de mange småretter og pizze, hvis man ikke har lyst til det store udtræk.

Vi fik:

  • Italiensk leverpaté med purløg og rabarber-sennep. Især sidstnævnte fangede min interesse, det skal jeg vist prøve at lave selv.
  • Coppa – charcuteri af hals-skulder-delen af grisen.
  • Forskellige pølser, bresaola og skinker, både kogt og lufttørret parmaskinke.
  • Hjemmegjorte pickles, altså syltede grøntsager, bl.a. grønne bønner, bladselleri, gulerødder og beder.
  • ‘Nduja, en italiensk, krydret, smørbar pølse med sprøde stykker crostini. Jeg har flere gange taget lignende pølser med hjem fra Spanien, og denne italienske variant var også lige noget for mig.
  • Ciccioli, en confit af gris med små stykker knasende flæskesvær i. Alt for fed til min smag.
  • Surdejsbrød – det er efterhånden sjældent, at jeg gider spise hvedebrød, men det her, det var godt!
Cinta Senese by Michela Simoncini_2

Meget af kødet på Bæst er dansk og økologisk. Resten er italiensk, bl.a. af denne toscanske svinerace, som hedder Cinta Senese. Foto af Michela Simincini via Wikimedia Commons.

  • Bitre salater med parmesan og bottarga, som er saltet, lufttørret fiskerogn.
  • Meget frisklavet, fløde-drivende ost, vistnok Stracciatella (altså ikke isen men osten) med trøffel og andre tørrede svampe. Rasmus udbrød: “Uhm, det er næsten en dessert”, så blød, fed og mælkesød var den. Meget lækker.
  • Parmigiano reggiano (parmesan) lagret i 5 år og serveret med et dryp god balsamico til at dyppe i.
  • Stykker af to slags pizza fra den brændefyrede ovn, bl.a. med mozzarella, som bliver lavet dagligt i huset.
  • Grillet majskolbe. Det var vist den eneste ret, jeg ikke helt forstod. Hvad har majskolber med Italien og november måned at gøre?
  • Grillede kyllingevinger smurt med ‘nduja, den fornævnte smørbare krydrede pølse, og drysset med frisk oregano. Rart for en gang skyld at kunne få økologisk kylling på restaurant.
  • Dansk vildand med frisk grønkål, syltede løg og tørrede blommer. Retten mindede mig en del om den vildand, jeg fik på Restaurant Relæ for et år siden. Måske er det ikke så mærkeligt, bagmændene bag Bæst og Relæ er de samme.
  • Crostini med stegte svampe og lardo (italiensk spæk).
  • Grillet marv med bitre salater og dild. Det var den flinke vintjeners favorit, sagde han. Ikke min, men det var fint nok at prøve.
  • Tiramisu med hjemmelavet mascarpone.

Kaleandtell - Bæst - Grillet marv med bitre salater

 

Hvis du ellers kender mig og min blog, ved du, at jeg er glad for grøntsager og ikke spiser så meget kød. Det føltes, som om jeg fik mere kød denne aften, end jeg ellers gør på en hel måned. Både Rasmus og jeg savnede grøntsager, både for smagenes, konsistensernes, farvernes og fordøjelsens skyld.

Men de mange kød- og osteserveringer var af god kvalitet og stor smag, og de kom i et passende flow.

Kaleandtell - Pizza fra Bæst

Kaleandtell - Pizzaovn på Bæst

Det grønne på den ene af de to pizzaer var en bitter pesto, vistnok af grønkål, som gik rigtig godt med det intense kød og den friske mozzarella.

Den anden pizza var en klassisk Margarita med tomat, mozzarella og frisk basilikum, som bare smagte virkelig godt, fordi råvarerne var så lækre.

Og så smager pizza bagt i en stor brændefyret ovn bare godt, synes jeg.

Vi fik en vinmenu på 3 glas, der var afstemt med serveringerne. De italienske vine inkluderede to naturvine, som passede fint til maden og var nemmere at drikke, end de æblesmagende, meget svovlede typer, vi har fået andre steder. Det er faktisk første gang, jeg sådan rigtig har brudt mig om naturvin.

Betjeningen var rar og kompetent uden at være overstrømmende. Mit hjertesuk fra Relæ omkring brugen af engelsktalende udenlandske tjenere med stærk ikke-engelsk accent, må jeg desværre gentage. Det virker lidt besynderligt, at en relativt dyr restaurant ikke satser på dansk, eller i det mindste velartikuleret, arbejdskraft, særligt når det er væsentligt at forstå, hvad retterne indeholder. Det må de også selv synes, nu de giver sig tid til at sige noget om dem.

Alt i alt er Bæst et hyggeligt og alligevel professionelt sted med ret interessant mad og et sympatisk koncept. Serveringerne handler om kvalitet i råvarerne, ikke om forfinede og avancerede tilberedninger. Og det føles på en måde ekstra godt, når vejret er koldt og gråt. Vi nød vores besøg på Bæst, selvom vi savnede grøntsager, og jeg er sikker på, at madtrenden med at lave endnu flere ting fra bunden nok skal fortsætte.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.