Dining Week 2016: Spisestedet Bodil

Facebooktwitterpinterestmail

Spisestedet Bodil serverede vores første middag under årets Dining Week, og vi gik glade hjem fra det lille nyåbnede spisested på Vesterbro.

Kaleandtell - Dining Week på spisestedet Bodil - forret

Dining Week er over os igen, og masser af spisesteder deltager i restaurantfestivalen og tilbyder 3 retter til 225 kr (inkl. gebyr). Ligesom sidste år har vi brugt lejligheden til at prøve to nye restauranter for en billig penge. Så selvom vi ikke holder vinterferie i uge 7, fejrede vi, at det var tirsdag med et besøg på Spisestedet Bodil.

Bodil ligger på hjørnet af Bodilsgade og Sønder Boulevard på Vesterbro (Kbh.). Det lille spisested er lige åbnet i januar 2016, og det kunne man godt tænke medførte begyndervanskeligheder her en måneds tid senere, men det var nu slet ikke tilfældet. Det hele kørte fint på skinner i et behageligt flow, og alt var professionelt, men dog hyggeligt. Det skyldes muligvis, at Bodil har flere søster-spisesteder med samme erfarne bagmand.

Maden hos Bodil er moderne og ikke helt til at stedfæste. Der er nordisk præg, men også spansk, italiensk og fransk indflydelse. Spisestedet siger selv, at de serverer retter, de selv godt kan lide, til priser som er til at betale. Det betyder – uden for Dining Week – 4 retter til 250 kr.

Kaleandtell - Serano, Karl Johan-mayo og bolchebede

Forretten i vores fastlagte menu bestod af stortsmagende spansk serrano-skinke i rigelige mængder, mayonnaise med Karl Johan-svampe samt syltede og friske grønne tomater. Der var karse og fine strimler af bolchebeder på toppen. Sidstnævnte havde vist fået et skud salt olivenlage, tror jeg, hvilket var en kærkommen fornyelse i forhold til den sædvanlige eddike.

Forretten var ledsaget af små kuvertbrød bagt med havre og kærnemælk. De havde en god syrlig og saftig krumme og blev smurt med rygeost.

Kaleandtell - Dining Week på spisestedet Bodil - forret

 

Hovedretten var en sjov lille oplevelsesgave i sig selv. I et lukket, røgfyldt patentglas ankom en salat af birke-røget knoldselleri og grønkål. Det var fint og sanseligt at åbne og se røgen bølge op, lugte den og derpå smage og mærke de forskellige teksturer.

Kaleandtell - Birke-røget selleri og grønkål - Spisestedet Bodil under Dining Week

Sammen med den røgede salat fik vi saftigt og mørt kalvebryst serveret med luftigt kartoffelskum, sprøde kartoffelchips vendt i porre-aske og karse på toppen.

Kaleandtell - Kalv i kartoffelskum med karse - spisestedet Bodil

Det smagte dejligt, men jeg har en anke: Efter min mening var der for mange ligheder mellem forret og hovedret. Rygeost til forret, røget salat til hovedret. Karse i begge retter. Rodfrugterne var skåret i de samme lange tynde strimler, som giver samme mundfornemmelse (og i øvrigt er irriterende besværlige at spise civiliseret).
Det er en smagssag, hvad man synes om disse ligheder. Nogen vil måske se det som en rar sammenhæng mellem retterne, mens vi synes, at det var et minus at spille på de samme tangenter, selvom retterne hver for sig fungerede fint.

Desserten var en lækker cremet og lun chokoladecreme, som udløste varme farmor-erindringer hos Rasmus. Den blev serveret med en slags sødt støv og mini-marengs, hvoraf nogle var sprøde, andre seje, og det gav en god tekstur. Desuden var nogle af dem vendt i citronsyre, som gav et overraskende og dejligt, syrligt pift til den meget chokoladetunge dessert. Det trick vil jeg skrive mig bag øret.

Kaleandtell - Lun chokoladecreme med marengs og citronsyre

 

Generelt var vi altså glade for maden på spisestedet Bodil, og vi blev meget positivt overraskede over den rigtig fine betjening. Vores to tjenere svarede venligt og grundigt på vores forskellige uddybende spørgsmål om maden og gav fin vejledning om vinvalg, så den passede både til maden og vores præferencer.

Umiddelbart rummer vinkortet et skuffende lille udvalg af vine på glas, især i betragtning af, at Bodil selv erklærer på sin hjemmeside, at de har så mange vine som muligt på glas. Men tjeneren fortalte, at de er fleksible, og en af de vine, som han anbefalede til maden, fik vi da også på glas, selvom denne mulighed ikke stod anført i kortet.

De virker altså imødekommende og som værende til at tale med på spisestedet Bodil, og det passer fint til ambitionen om at være et lille, lokalt spisested, man har lyst til at komme forbi af og til. Vi vil i hvert fald gerne svinge os på cyklerne og komme igen en anden gang.

 

Snart fortæller jeg også om vores oplevelse hos Fleisch, slagteren i Kødbyen, som stod for vores anden middag under Dining Week 2016. Indtil da:

Læs min mening om andre københavnske restauranter:

Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.