Zurich del 1:
Rösti og traditionel mad i det nordlige Schweiz

Facebooktwitterpinterestmail

I efterårsferien var jeg i Schweiz, nærmere bestemt Zürich, Winterthur og Baden i den nordlige del af landet. Rasmus skulle arbejde dernede, og så benyttede vi lejligheden til bagefter at holde lidt ferie.

Jeg har selvfølgelig taget en masse madbilleder fra turen. Foruden i denne post, kan du se dem her:

Zürich del 2: Moderne fortolkning af schweizisk mad

Zürich del 3: Vegetarisk og vegansk slaraffenland

Zürich del 4: Chokolade, chokolade og chokolade

Zürich del 5: Vietnamesisk, thai og marokkansk mad

Zürich del 6: Italiensk i Markthalle Im Viadukt

 

Traditionelle schweiziske retter

Rösti er stort i Schweiz, og jeg fik et par rigtig gode versioner. Her med vildtragout med svampe og forskellige slags kød, stuvet kål samt syltet kvæde, pære og æble med tyttebær.
Virkelig rar efterårsmad hos Restaurant Zur Sonne i Winterthur.

Rösti, Zur Sonne, Winterthur, Schweiz

 

Fra Restaurant Zeughauskeller i Zürich, et rustikt, larmende og temmelig turistet spisested, men faktisk et ok sted at prøve traditionel schweizisk mad med kød. Spisekortet og portionerne er enorme.

Rösti med cordon bleu, altså paneret svinekød fyldt med røget skinke og ost, her naturligvis den schweisiske Gruyére. Vi delte en grøn salat til.

cordon bleu og rösti i Zürich, Schweiz

 

Rasmus fik Saucisson, en røget pølse fra det fransktalende kanton Neuchâtel i det vestlige Schweiz. Den blev serveret med sauerkraut og kogte kartofler.

Zurich Saucisson

 

Chopfab Hell, en lys ale brygget lokalt i Winterthur af Doppelleu Brauwerkstatt. Jeg synes, at det kan være sjovt at prøve lokale øl, men denne var nu ret uinteressant. Jeg tror dog, at den er ret populær lokalt. Jeg så den i hvert fald til salg i flere lækre delikatessebutikker.

Chopfab Hell

Læs mere om moderne fortolkninger af traditionel schweizisk mad i næste blogpost.

 

Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.