Zürich del 2:
Moderne fortolkning af schweizisk mad

Facebooktwitterpinterestmail

Dette er den anden blogpost i serien om vores madoplevelser i Schweiz i efterårsferien.

Efter at have spist nogle meget traditionelle retter fra det schweiziske køkken ville vi gerne prøve en moderne version. Det fik vi på Drei Stuben, en gourmetrestaurant i Zürich, som har en Bib Gourmand i Michelinguiden og hovedsagligt serverer schweizisk mad i ny fortolkning.

Vi valgte deres 5-retters menu med tilhørende vinmenu.

Først en appetizer udenfor kortet, som jeg simpelthen har glemt præcis hvad var. Muligvis noget skaldyrs-frikadelle? Der var mangotern og sfæren yderst til højre var ikke en lille æggeblomme, som det ellers kunne ligne, men en gelatineret syrlig frugt-ting.

Kaleandtell_Drei Stuben appetizer

 

Laksecarpaccio med schweizisk Alpekaviar, speckcroutoner og feldsalat med kartoffeldressing (hvad det så end betyder).

Laksecarpaccio Drei Stuben Zurich

 

Foie gras terrin på nøddekiks, syltet appelsinskal, sort peber og æblekompot.

Her havde Rasmus og jeg en mindre diskussion med os selv, fordi vi ellers nødig spiser foie gras af dyreetiske årsager. Men jeg syntes simpelthen, at det lød så lækkert på kortet, især med nøddekiksen, så vi besluttede os at tage retten alligevel. Så det var noget af en skuffelsen, at nøddekiksen var helt blød og altså ikke gav tekstur til den bløde, fede terrin. Men smagene i retten var godt sammensat, og jeg tænker, at jeg skal prøve at sylte appelsinskal og bruge det til salt mad.

Fois gras terrin, Drei Stuben, Zurich

 

Kastanjesuppe med fyld af sprødstegt nøddepaneret kanin, tyttebær og knas af amarettini (mandelsmåkager).
Billeder af tallerkenen før og efter suppen blev hældt over fyldet.

Meget sød ret, men lækker og med gode teksturer.

Kaleandtell_Drei Stuben, suppe med kanin

Kaleandtell_Drei Stuben kastanjesuppe

 

Meget lækkert, mørt og saftigt rådyr med serviettenknödel, rødkålsskum, rosenkål og syltet græskar.

Knödlen var med brød og kartoffel og smagte, noget uventet, virkelig godt. Jeg har ikke fået knödel, siden en tredjerangs hotelrestaurant i Prag i 8. klasse, så jeg blev vældig fascineret af denne. Også samlet set en meget velsmagende ret.

Serviettenknödel og rådyr, Drei Stuben, Zurich

 

Whisky-nougat-tærte, passionfrugtsorbet, syltet pære og macadamianødder.
Som det ses af glasset, valgte de som del af vinmenuen at servere rom til desserten.

Kaleandtell_Drei Stuben dessert

 

Det var en rigtig dejlig middag. Dog var betjeningen noget besynderlig, bl.a. fordi vi ventede meget længe på menukort efter at have fået appetizeren, som til gengæld kom promte efter vi havde sat os. Så sad vi bagefter der med pirrede smagsløg og spekulerede på, om vi nogensinde skulle få menukortet at se. Som det ses af billederne, ankom både kort og derefter mad, men selvom det adstadige tempo muligvis var ment som en måde at få gæsterne til at slappe af og nyde mad og vin, havde det på mig ærlig talt den modsatte effekt. Jeg sad gang på gang og spekulerede på, om der var noget galt i den ikke overfyldte restaurant.

Altså var spiseoplevelsen god hos Drei Stuben, mens serviceoplevelsen var noget skuffende.

Læs om vores besøg på en anden restaurant med gourmetambitioner, hvor al maden er vegansk(!): Zürich del 3: Vegetarisk og vegansk slaraffenland

Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.