Southern food i Texas

Facebooktwitterpinterestmail

De største hits af Southern food fra vores Texas-rundrejse. Himmelsk kylling og dybstegte østers. Hollandaise til morgenmad og vanvittig vaffelsandwich. Jeg ser tilbage på de bedste, mest overraskende og mest gakkede oplevelser med Southern food i Texas.

Se også de øvrige blogposter fra Texas.

Ellen’s Southern Kitchen i Dallas

Kaleandtell - Eggs Benedict med avocado og tomat

 

Vi er nu kommet til Brooklyn, New York, hvor vi så småt forsøger at finde en hverdag. Den inkluderer en tryg og rar morgenmad, sund og fiberrig havregrød med mandler og æbletern, ligesom jeg spiser i Danmark.

En morgen i Dallas spiste vi hos Ellen’s Southern Kitchen, der har et stort kort med morgenmad, som serveres hele dagen. Vi valgte begge Eggs Benedict, en klassisker, som jeg synes at have hørt om i masser af film. Det er en ristet English muffin (en slags hvedebolle) med et pocheret æg og hollandaise. Jeg valgte en variant med avocado og tomat (billedet herover). Rasmus tog den klassiske med bacon.

Det smagte så uventet godt, at vi vendte tilbage en anden dag for at prøve aftenkortet.

Her fik jeg den mest fantastiske, sprøde og saftige kylling, jeg har fået længe. Det var buttermilk fried chicken, som er dybstegt i en dej med kærnemælk. Dertil dampede grønne asparges og fritter af søde kartofler.

Kaleandtell - Buttermilk fried chicken, asparges og sød kartoffelfritter

 

Rasmus fik en stor svinekotelet med figen-demiglaze, okra dybstegt i dej samt fritter af søde kartofler.

Kaleandtell - Figen-glaseret svinekotelet, fritteret okra og sød kartoffelfritter

 

Maden smagte rigtig dejligt, og det var hyggeligt at sidde udenfor på terrassen og følge med i det behageligt livlige gadeliv lørdag aften med glade børn og hestevogne. Det stod i skarp kontrast til den fornemmelse af beton-ødeland og post-apokalyptisk ensomhed, som det meste af downtown Dallas ellers udsendte meget af tiden.

Det var her, mens solen gik ned, at jeg sandede, at også myggene i Texas er store og sultne i slutningen af marts. Jeg havde godt læst en myggeadvarsel hjemmefra, men dengang virkede det unødvendigt at pakke myggestift, årstiden og rejsemålet taget i betragtning. Det fortrød jeg den aften i Dallas. Hermed er erfaringen givet videre.

 

Stegte grønne tomater – forledt af en film

Har du set filmen “Stegte grønne tomater” fra 1991? Det er mange år siden, jeg så den sidst, og jeg husker ikke meget af den, men den efterlod et solidt indtryk af, at stegte grønne tomater er god, tryg comfort food fra sydstaterne. Så det måtte jeg selvfølgelig smage, da lejligheden bød sig, og det gjorde den på Hattie’s i Bishop Arts District, Dallas.

Jeg blev meget overrasket, for det var noget af en skuffelse. Ikke fordi det var dårligt lavet, det var det ikke, men det var bare ikke noget særligt, synes jeg. De stegte grønne tomater smagte ikke af meget andet end den sprøde panering, og de havde været absolut ingenting uden den hjemmelavede Ranch-dressing med kærnemælk. Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor retten har klassikerstatus indenfor Southern food. Hollywood spillede på violiner, og teenager-Tina lod sig forføre.

Kaleandtell - Southern food-klassiker: Stegte grønne tomater med buttermilk Ranch dressing

 

Hattie’s var i øvrigt ikke særlig anbefalelsesværdig. Maden var ok, men der var en forhastet stemning, og jeg følte, at de bare skulle have ryddet bordet, som vi havde bestilt, til et senere hold gæster. Hovedretterne kom på bordet, længe inden vi var færdige med forretterne. Dette blev jeg ganske fortørnet over i øjeblikket, men oplevede det samme på andre dyrere spisesteder i Texas. Sammenlagt med andre oplevelser tog jeg det som tegn på, at texanerne spiser enormt hurtigt. Det er åbenbart en positiv kvalitet, at et spisested lynhurtigt frembringer al maden, så man ikke skal vente og sidde længe over måltidet eller – Gud forbyde det – komme til at tale sammen.

Rasmus var dog ret glad for sin hovedret, som var baconsvøbt farsbrød med svampesovs, kartoffelmos og dampede grøntsager.

Kaleandtell - farsbrød, svampesovs, kartoffelmos og grønt

 

Sprødstegte østers og softshell crab – lækkert!

San Antonio virker som en langt mere charmerende by end Dallas og Houston. Her er sine steder en nærmest europæisk storbystemning med kanaler, masser af fodgængere og rimeligt gode cykelmuligheder. Man fornemmer ikke rigtig, at San Antonio er USAs 7. mest folkerige by.

Her spiste vi en rigtig dejlig middag hos Bella On the River langs kanalen, the River Walk. Det var middelhavsmad, så det passer ikke rigtig ind i denne blogpost, og derfor får du ingen billeder derfra, men jeg vil lige anbefale stedet alligevel.

En anden lækker middag i San Antonio spiste vi på Bliss, som serverer finere moderne amerikansk mad.
Jeg fik oyster sliders med friterede østers, spinat og hollandaise med brunet smør i lækre små boller med kærnemælk og sikkert masser af smør. Der var små tern af kandiseret(!) bacon ved siden af. Østerssmagen var for meget for Rasmus; min mund var meget glad.

Kaleandtell - Oyster  sliders, østers, kandiseret bacon, spinat, hollandaise, rødkål

 

Kaleandtell - Oyster sliders

 

En anden dejlig skaldyrsoplevelse havde jeg i Houston, hvor jeg på Brennan’s fik softshell crab.
Krabber har intet indre skellet, men en hård ydre skal, et exoskelet. Når de skal vokse sig større end skallen tillader, danner de en blød skal indenunder, smider den ydre og vokser sig større, inden den nye bløde skal bliver hård. Hos voksne krabber sker det én gang om året, og sæsonen starter i foråret. Fiskerne langs Atlanterhavskysten og ned i den Mexikanske Golf fanger krabberne, inden de skifter skal. Så holdes krabberne i noget a la hyttefade og samles ind, når de smider den gamle skal. Disse krabber, softshell crabs, er i starten så bløde i skallen, at man kan spise hele molevitten, ben, skal og krop, som dog får fjernet maveregionen inden tilberedning.

Den krabbe, jeg fik serveret hos Brennan’s, var friteret og serveret på grits, en slags majsgrød fra sydstaterne. Her var grits blandet med gedeost og bløde majskorn, og det smagte cremet og lækkert. Ovenpå krabben lå strimler af grillet peberfrugt, syltet okra og solsikkespirer.

Kaleandtell - Softshell crab med majs, gedeoste-grits, okra og grillet peber

 

Nu har jeg nævnt Dallas, Houston og San Antonio i flæng. Hvis du ikke har Texas’ geografi helt present, så se kortet herunder.
Vi fløj til Dallas, kørte med Greyhound-bus til San Antonio og senere videre til Houston. Herfra fløj vi “hjem” til New York City, som vi skal bo de næste fire måneder.

Texas_travel_map.svg

Map created by Troy34, based on information from http://traveltex.com (File:TexasRegions2.png) [CC BY-SA 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons

 

The Waffle Bus – mit første møde med en amerikansk food truck

Den sidste version af Southern food, som jeg vil vise, fik vi i Houston. Vi havde brug for en frokostpause under besøget på The Museum of Fine Arts, Houston og fandt på den anden side af gaen en holdeplads for food trucks. Food trucks er pølsevognens større søskende, og de er efterhånden et stort fænomen i mange amerikanske storbyer. Disse food trucks kan sælge alt mulig forskellig slags mad, og denne dag var det sørme The Waffle Bus, som holdt på pladsen.

Kaleandtell - The Waffle Bus - food truck i Houston

Tilfældig kunde foran The Waffle Bus.

 

De sælger vafler… Jeg var skeptisk og ville have noget “ordentlig mad”, men Rasmus fik overbevist mig om, at vi skulle prøve deres salte vaffelsandwich med stegt kylling.

Vi flottede os og tog en deluxe, som kostede $1 mere, men så havde den også tomat og icebergsalat. Kyllingen var buttermilk fried, ligesom den tidligere nævnte kylling, men resultatet var temmelig meget anderledes. Den var faktisk helt fin, bare slet ikke så lækker som hos Ellen’s. Jeg var egentlig overrasket over, hvor frisk en sandwich de formåede at smække sammen i lastbilen.

Kaleandtell - Vaffelsandwich med stegt kylling

 

Fried chicken and waffles er ikke som sådan Southern food, snarere Soul food, som er et afro-amerikansk køkken med afsæt i Southern food.
Kombinationen af salt, krydret kylling og søde vafler er populær hos mange. Jeg synes, at det var en lidt vanvittig sammensætning, som tilfredsstillede de mest simple food cravings efter noget sødt, salt og fedt. Men det var meget sjovt at prøve.

Jeg håber på at prøve nogle mere friske, grønne retter fra autentiske mexikanske food trucks, når vi på et tidspunkt kommer til Californien.

Du kan finde flere madoplevelser fra Texas her.

Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.