Dining Week 2015 – økologi på Cap Horn og Søris Pop-up Restaurant

Facebooktwitterpinterestmail

Dining Week løb af staben i sidste uge. Vi spiste to middage, begge med fokus på økologi, men udnyttet meget forskelligt. Her får du billeder af madoplevelserne.

Hvert år i uge 7 arrangeres der Dining Week i København og andre danske byer. Jeg plejer at være udenlands denne uge, så dette er første år, jeg var hjemme til at deltage. Jeg var på forhånd en smule træt af konceptet, hvor man online skal skrive sig op til at købe madbilletter, som bliver revet væk. Men det er også en mulighed for at få en prædefineret tre-retters menu for 200 kr på et spisested, som man måske ellers ikke ville have besøgt. Så Rasmus og jeg besluttede os for to restauranter.

Når menuerne er fastlagt på forhånd og selskabet rummer en fiskeskeptiker, begrænser det mulighederne betragteligt, men vi fik spisebilletter til to indbydende steder.

Jeg tog det som en potentielt meget interessant oplevelse, at menuen bød på jordskoksuppe til forret på begge restauranter. Da jeg forventede, at de to køkkener ville præsentere meget forskellig mad, hhv. ny nordisk på Søris Pop-up Restaurant og klassisk frankofil mad på Cap Horn, skulle det blive interessant at se, hvordan de hver især fortolkede jordskoksuppen.

 

Søris Pop-up Restaurant – vegetarisk, nordisk og økologisk

Kaleandtell - Søris - Dining Week menu Søris er et økologisk landbrug i Nordsjælland, som i anledning af Dining Week var gået sammen med kokke fra Cofoco-imperiet om at lave en såkaldt pop-up restaurant. Råvarerne var fra Søris og maden var vegetarisk.

Lokaliteten var Østerbrogade 64 i en af Cofocos restauranter. Som sædvanligt ved Cofocos steder var betjeningen sød og smilende, men ikke særlig opmærksom eller professionel. Jeg har lært ikke at forvente mere.

 

 

Kaleandtell - Søris - Fyld til jordskoksuppe

Jordskoksuppen hos Søris var dejlig. Tallerkenen ankom med sprøde jordskokchips, tern af rå jordskokker og æbler, dild og persillesmør i terninger. Suppen, som blev hældt over, havde smag af mange gode urter foruden jordskokkerne. Fyldig fedme kom hovedsagligt fra det smeltende persillesmør. Fyldet gav også en god mundfornemmelse af sprøde og knasende ting.

Kaleandtell - Søris - Jordskoksuppe

 

Den vegetariske hovedret havde fået al den Vesterhavsost, kartoffelterrinen kunne trække, og smagen var stor, bombastisk og lækker. Der til en cremet kartoffelpuré, grillede gulerødder i forskellige farver og mør, syrlig, syltet porre drysset med høvet Vesterhavsost og aske. Det var en glimrende vegetarisk hovedret med masser af gode smage og fylde.

Kaleandtell - Søris - Kartoffelterrin med Vesterhavsost

 

Til dessert fik vi en rødbedeis, som sandsynligvis var lavet på skyr. Den var syrlig, mager og med fin smag af rødbede. Den ledsagende chokoladekage med Oialla chokolade lavet af vildtvoksende kakaobønner fra Amazonas var meget intens og lækker. Blade af skovsyre på toppen og drys af tørrede frugter, som var vendt med honning og kokos.

Kaleandtell - Søris - Rødbedeis, chokoladekage og  tørrede frugter

 

Min eneste anke hos Søris var vinmenuen, som jeg fandt en anelse kedelig, især den spanske Chardonnay, som ledsagede forretten. Vinmenuen viste sig også at være dyrere end hvis man havde købt et glas af hver af de tre vine. Så hvis ikke man benyttede sig af, at vinmenuen tilbød vin ad libitum og dermed mere end ét glas af hver vin, hvilket man i nogle tilfælde selv måtte bede tjenerne om, ville det grænse til optrækkeri. Det ville have klædt dem at udspecificere vinene i menukortet samt at nedskrive, at det var ad libitum.

Men alt i alt en god oplevelse med Søris. Gode råvarer, dejlige retter, ingen hastværk.

 

Cap Horn – klassisk frankofili og økologi i Nyhavn

Vi havde ikke spist på Cap Horn i Nyhavn siden en familiefest for 12 år siden, hvor jeg blev meget positivt overrasket over maden. Menuen, som Cap Horn havde valgt at servere til Dining Week, var ganske klassisk og frankofil. Restauranten har i mange år baseret sig på økologiske råvarer, også inden økologi blev mainstream som i dag.

Det frankofile kom for eksempel til udtryk i trøffelolien, som var dryppet over jordskoksuppen, som blev serveret til forret med stegte tern af æble og bacon. Suppens smag blev hovedsagligt båret af dens store mængde piskefløde, som man må sige er en klassisk frankofil måde at lave suppe på. Suppen i sig selv smagte fint, men jeg savnede et mere spændende fyld. Det gav mig ikke nok, hverken konsistensmæssigt eller visuelt.

Kaleandtell - Cap Horn - Jordskoksuppe, æble, bacon og trøffelolie

 

Til hovedret fik vi rødt oksekød i tilpas mængde, skysovs, grillet gulerod og en sauté med puy linser og kartoffel. Det smagte glimrende.

Kaleandtell - Cap Horn - okse, linser, grillede gulerødder

 

Kaleandtell - Cap Horn - CitronfromageDesserten var citronfromage med italiensk marengs på toppen og en sprød myntetuile. Jeg synes, at fromagen var lige lovlig syrlig, og selvom marengsen var meget sød, gav det ikke fuldendt harmoni i min mund. Rasmus var dog meget tilfreds.

Betjeningen på Cap Horn var ovenud opmærksom og behagelig. Ligesom på Søris kom maden i et fint flow uden hastværk. Jeg har ellers tidligere år læst Dining Week kritiseret for samlebåndsmentalitet, men det fik vi altså ikke oplevelsen af de to besøgte steder.

 

 

 

Facebooktwitterpinterestmail

Har du kommentarer eller spørgsmål? Skriv dem her.